Flotte anmeldelser af LEVE LIVET

31.08.2018

5 stjerner fra Børsen og CPHCulture og 5 hjerter fra Kulturformidleren

  • Anmelderstjerner309

LEVE LIVET har fået rigtig fine anmeldelser i flere medier de seneste dage.

I Børsen giver Lars Wallenberg forestillingen fem flotte stjerner - ud af seks mulige - under overskriften "Stor kunst på lille teater". Og fortsætter:  "Forestillingen er et scoop (....) og Rhea Lemans meget seværdige og prisnomineringsværdige stykke er heldigvis ikke en kedelig omgang erkendelsesteater". Tværtimod, siger han videre, " ... kan man rent faktisk ikke lade være med at le undervejs, for det ironiske og selvironiske stråler ud af denne dejlige forestilling i Jens Svane Boutrups velfungerende iscenesættelse".

Kulturanmelderens Jais Ikkala blev berørt og uddeler 5 hjerter ud af seks. Og skriver: "Det er virkeligt modigt hvordan Bornholms Teater tager nogle af de store emner op, uden det på nogen måde bliver en trist og langstrakt affære. Det skyldes nok også den meget humor i stykket, der får det hele til at balancere" og fremhæver desuden Ulver Skuli Abildgaard som faderfiguren, og mener han kan måle sig de bedste nulevende danske skuespillere.

I Bornholms Tidende hylder den lokale anmelder Torben Østergaard Møller forestillingen under overskriften "Længe leve livet" og kalder det et "livsbekræftende og humørboblende stykke".

I CPH Culture begejstres Michael Søby over de fine skuespillerpræstationer og ikke mindst Michelle Bjørn-Andersen, hvis sprøde og sårbare præstation "... må placere hendes indsats i denne forestilling som en af hendes bedste".

Læs mere HER.

Forestillingen spiller til og med 15. september. Bestil billet HER inden det er for sent!

 

Nyheder