Jul med Dramaskolen

02.11.2017

Dramaskolen leverer årets juleforestilling

  • Jul På Det Gamle Theater Karusel

Igen i år bliver det de frygtløse børn og unge fra Bornholms Dramaskole, der skal sikre, at julestemningen for alvor breder sig på Rønne Theater. Og denne gang sker det med forestillingen 'Jul på det gamle theater', som er målrettet børn fra 5 år og andre barnlige sjæle.

Forestillingen er en - så vidt det er redaktionen bekendt ... - fiktiv fortælling om to børn, som bliver glemt og låst inde på teatret. Om natten sker der magiske ting, og børnene møder både teaterspøgelset og den gamle, sure teaternisse, der ikke synes børn hører hjemme på teatret.

Oveni må de gemme sig for den forvirrede pedel, og spændingen bliver nærmest ubærlig, da det ikke er sikkert, børnene når hjem til jul ... pyha. Heldigvis serveres der æbleskiver, kaffe og saft i forbindelse med forestillingen, så mon ikke det alt sammen ender godt?

Forestillingen er skrevet og instrueret af Jon Schmidt og spiller otte gange fra den 2. - 16. december.

Læs mere HER.

Nyheder