Guidede ture

Rundvisninger på Rønne Theater

  • Hammer (Small).jpg

Man når ikke rundt i alle kroge på teatret på en guided tur, men hvis man er heldig, kan man bl.a. få historien om hvad hammeren her engang blev brugt til.

Rønne Theater er et arbejdende teater, og vores lokaler er derfor ofte optaget af forskellige aktiviteter. Samtidig ved vi, at der er en stor interesse for at besøge og høre historien om det gamle teater, hvorfor vi tilbyder guidede rundvisninger på teatret, når det er muligt.

Grupper
Rundvisningerne er primært målrettet grupper, og disse rundvisninger kan bestilles og aftales hos administrator Helle Lindblad på Bornholms Teater
på tlf. 5695 0732.

Rundvisninger koster 25 kr. per person (max ca. 25 personer).
Man skal mindst være 10 personer, for at få en grupperundvisning.
Varighed ca. 1-1½ time betinget af gruppens spørgelyst.

Individuelle rundvisninger
I sommerhalvåret gennemføres gratis rundvisninger mandage kl 14.00, hvor bestilling ikke er nødvendigt.
Periode i 2019 er fra 1. juli til og med 14. oktober.
Der vil desuden være ekstrature den 17. og 18. september kl. 14.00 (Kulturugen).

Disse rundvisninger er kortere end grupperundvisningerne, og kan være begrænset af andre aktiviteter i teatret, som fx prøver på scenen m.v.
Varighed ca. 45 min.

Guiderne
Guiderne består af frivillige, hvoraf nogle har kendt teatret i mange år, mens andre er mere nye i faget. De fortæller om teatrets tilblivelse og udvikling, forsøger at give gæsterne et indblik i teatrets liv og krydrer det hele med anekdoter samt et kik bag kulisserne, når det er muligt.

Ring på tlf: 5695 0732 for at høre mere.