Dig, der vil købe en forestilling

Få en teaterforestilling helt for jer selv!

  • Web 4

I 2018 tog Bornholms Teater med LEVE LIVET fat på en serie af bornholmske fortællinger. Det fortsætter med en Bornholmerkrønike over de kommende tre år. Foto: Anders Beier/Mindgap.

Det er som Benny Andersen siger om fugle, der flyver i flok - de gør det, når de er mange nok!

Og sådan er det også på Rønne Theater. Hvis I er mange nok, kan det betale sig at købe en hel forestilling, og det er der fx nogle firmaer, der gør hvert år.

Rønne Theater har en max kapacitet på 302 tilskuere på den gamle scene, men der afholdes også forestillinger på den nye scene, der har en kapacitet på 40 tilskuere. 

Prisen for en hel forestilling er afhængig af hvilken priskategori, forestillingen er indplaceret i, samt selvfølgelig, hvilken scene den spilles på.

Køber man en hel forestilling, er det muligt at kombinere det med et særarrangement i cafeen forud for forestillingen eller i pausen.

Er man interesseret i at købe en hel forestilling bedes man kontakte souschef Helle Lindblad på Bornholms Teater - tlf: 5695 0732 - for at få et tilbud.