Gå i teatret med Årskort!
Som noget nyt har Bornholms Teater lavet et program bestående af både egenproduktioner og gæstespil til sæson 2019-2020.
Programmet kan downloades som pdf HER. Eller læses på web HER. BEMÆRK venligst, at der er lavet et par ændringer ift. til det trykte program/pdf-versionen - se WEB-udgaven for at få rettelserne med.
Man kan købe billet til forestillingerne/arrangementerne enkeltvis, men den mest fordelagtige adgang får man, hvis man køber et Årskort. For med Årskortet i hånden er der nemlig gratis adgang til langt det meste i programmet, og 50% rabat til den ene koncert, der skiller sig ud (’Carmen på kajen’).
I alt vil en voksen kunne spare ca. 600 kr. ved at købe et Årskort!
Vilkår og regler for Årskortet
Årskortet købes i billetsalget på Rønne Theater. Årskortet er personligt, og må ikke udlånes eller videregives til andre.
Pris: 400 kr. for voksne – 250 kr. for unge under 25 år og studerende.
Booking af billetter: Mød op i billetsalget på Rønne Theater eller ring på 5695 0732 – åbent på hverdage mellem 15 og 17, samt 1 time inden forestillingsstart.
Årskortet skal fremvises på forespørgsel ved afhentning af billetterne.
Betingelser
• Dit Årskort er personligt og koster kun kr. 400,- for voksne eller 250 kr. for unge under 25 og studerende (studiekort skal fremvises).
Årskortet giver adgang til alle forestillinger i programmet (bortset fra til ’Carmen på kajen’ – til den får du 50% i rabat).
• Et købt Årskort kan ikke annulleres.
• Årskortet gælder for én sæson (den aktuelle), uanset hvornår på sæsonen det købes. Det kan derfor betale sig at købe Årskortet i starten af sæsonen.
• Der er begrænset antal pladser, hvorfor det ikke kan garanteres, at der altid er ledige billetter. Det anbefales at reservere i god tid.
Vigtigt: Bliver du forhindret i at møde op, så husk at afbestille din reservation på 5695 0732 mellem 15 og 17 på hverdage eller 1 time inden forestillingsstart, ellers opkræves du fuld løssalgspris.
Kontakt
Skulle du støde ind i problemer med bestilling eller andet, bedes du venligst kontakte Bornholms Teater på e-mail: kim[at]bornholmsteater.dk - telefon 5695 0732 mellem kl. 10:00 og kl. 16.00 på hverdage.
