STAGING VERSION

Dato og klokkeslæt

12. februar 19.30–21.30

Modne damer i morgenkåber

Når den værste ungdom er overstået

Arrangør: Teaterforeningen Bornholm

Producent: Landsdelsteatret.
Medvirkende: Sofie Stougaard, Ann Hjort og Pernille Schrøder.
Instruktion: Pia Rosenbaum.
Hjemmeside: www.landsteatret.dk
Fotograf: Erling Mølgaard.

Vi er på spaen ”The Oasis”, et af tidens populære slap-af-templer, hvor atmosfæren emmer af indre fred, balance og selvforkælelse. Men det varer nu ikke længe.

Tre gode veninder mødes for at fejre en 60-års fødselsdag.
Det er Nora, der fylder rundt og har inviteret 2 veninder på wellness-ophold med bløde badekåber og gourmet-middag. Som dagen skrider frem, vender de 3 veninder de spørgsmål, der melder sig, når man har overstået den værste ungdom, er blevet lidt klogere og har fået et par skrammer i lakken.

Hvordan kan det være, at en mand på 60 er yngre end en kvinde på 40?
Er der overhovedet et liv efter de 60, eller begynder det faktisk først her?
Hvor længe gider de andre høre om ens børnebørn?
Hvad gør man, når man ikke fatter, hvad ens børn mener, når de taler om innovationsrebeller og disruption?

Alt dette og meget mere ryger over scenen i denne festlige og eftertænksomme musikalske komedie med 3 af dansk teaters erfarne og populære skuespillerinder, hvor vi kan glæde os til et gensyn med bornholmske Sofie Stougaard.

Sted

Rønne Theater

Pris

Prisgruppe 1
Køb billet