STAGING VERSION

Dato og klokkeslæt

23. april 19.30–20.30

Performance med Martin Thaulow

- et foredrag og anderledes besøg i en flygtningelejr

Martin Thaulow er dansk kunstfotograf og fotojournalist. Siden 2014 har han rejst rundt i Europa og Mellemøsten for at portrættere mennesker på flugt og dokumentere deres levevilkår. Du bydes indenfor til en audiovisuel performance, som bryder med det gængse foredragsformat. Martin vil fortælle om sit arbejde fra flygtningelejre i nærområderne til asylcentre i Danmark. Et område han besidder stor indsigt i efter utallige førstehåndsmøder dér, hvor flygtninge lever og er.

Martin er ejer af kommunikationsbureauet Good people og stifter af foreningen Refugee.Today, der gennem visuel journalistik og flygtninges personlige fortællinger arbejder for at give mennesker på flugt en stemme. Oprindeligt er han uddannet klassisk kunstmaler, men udvidede senere sit arbejde til at omfatte foto, videokunst og multimedieinstallationer. Han har samarbejdet med en række kunstnere fra flere forskellige medier (musik, performance, dans og andre visuelle kunstformer).

Forbered dig på en totaloplevelse, der kobler lyd, foto, videooptagelser og personlige fortællinger fra verdens flygtninge sammen i et nyt format. Og på et performanceforedrag, der adskiller sig fra den vanlige rollefordeling mellem foredragsholder og det siddende lyttende publikum.

Medvirkende: Martin Thaulow.

Sted

Rønne Theater

Pris

100 kr. voksne; 50 kr. unge og studerende. Gratis med Årskort.
Køb billet