STAGING VERSION

Dato og klokkeslæt

22. aug–12. sep 19.30–21.30

FISK - er udskudt til 2021!

- om et fiskerieventyr, der stødte på klippegrund

Grundet den nuværende situation med Covid-19 har Bornholms Teater valgt at udskyde 'FISK' et år, så planen nu er at spille den i 2021.
Det beklager vi selvfølgelig meget, men arbejder p.t. på at få stablet en erstatningsforestilling på benene i form af en udendørsforestilling. Forventningen er, at den komme til at turnere rundt til forskellige lokaliteter på Bornholm i nogenlunde samme periode i 2020 som 'FISK' skulle have spillet. 

Vi vender tilbage med flere informationer om erstatningsforestillingen, så snart de foreligger.

Venlig hilsen

Bornholms Teater

------------------------------------------------------------------------------

‘FISK’ handler om fiskerikrisen på Bornholm omkring 1990, da øens vigtigste erhverv nærmest blev ramt af en miljømæssig og økonomisk tsunami.
På grund af overfiskning og nye, stramme fiskekvoter forsvandt grundlaget for fiskeriet. Mange fiskere mistede alt, hvad de ejede, og store dele af Bornholms erhvervsliv blev ramt af følgevirkningerne.
I forestillingen følger vi en gruppe kvinder og deres kamp for at finde sig til rette i den nye situation. Deres arbejde i fiskefabrikken er væk nu, og hvor går man så hen på en ø, der er i knæ som følge af krisen?
Men kvinderne er handlekraftige og danner et musikband, der bliver både et frirum og et fællesskab, hvor de kan drømme og håbe på en bedre fremtid.
Fortalt med masser af musik og humor, er forestillingen en historie om at tro på sig selv og hinanden selv når verden ramler omkring en.


Medvirkende: Offentliggøres senere
Instruktion: Jens Svane Boutrup
Manuskript: Thomas Markmann
Scenografi: Rikke Juellund
Illustration: Frank Eriksen
Producent: Bornholms Teater.

OBS - spilletider: Bemærk venligst, at lørdags-forestillingerne spiller kl. 16-18 - bortset fra lørdag den 22.8. (premieren), hvor den spiller kl 19.30-21.30.

'FISK' er støttet af:
Aase og Ejnar Danielsens Fond – A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal – Beckett-Fonden - Brdr. E., S. og A. Larsens Legat - Knud Højgaards Fond - 3F Bornholm – 3F’s Medie- og Kulturfond - William Demant Fonden – Sparekassen Bornholms Fond – Wilhelm Hansen Fonden  - Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Sted

Rønne Theater

Pris

200 kr. for voksne. 100 kr. for unge under 25 år og studerende. Gratis med Sæsonkort.