STAGING VERSION

Dato og klokkeslæt

17. april 19.30–21.00

Piazzolla og emigrantens længsel

Koncert og tango ... og omfavnelse

Andrea Pellegrini (mezzosopran) og Bjarke Mogensen (accordeon) fortæller historien om en længsel, der bliver til dans. En dans skabt af Argentinas emigranter i slutningen af 1800-tallet. Med sig til at fortælle historien har de danserne Martin Nymann Pedersen og  Anna Solakius.
Forestil dig en by fuld af mennesker, der alle savner nogen, de har forladt. Forestil dig en dans, der stilistisk forener dem med de savnede og med hinanden.
Komponisten Astor Piazzolla har fornyet tangoens musik til stor irritation for de traditionelle tangofans. Han blev endda truet på livet, fordi de mente, han havde ødelagt Argentinas stolte tradition. Tiden skulle dog vise, at han havde fornyet den.
Piazzollas miniopera ”Maria de Buenos Aires” fik premiere i 1968.  Historien om Maria fortæller historien om tango. Den fortæller, hvordan tangoen konstant genfødes, når plattenslagere har taget patent på dens væsen! Som en evig søgen efter det sande og ægte lader den sig aldrig eje. Den finder ud gennem sprækker i asfalten og nu også gennem sprækkerne i Rønne Theaters skrå brædder. Det hele begynder med en omfavnelse ...

Medvirkende: Andrea Pellegrini, Bjarke Mogensen, Martin Nymann Pedersen og Anna Solakius
Komponist: Astor Piazzolla
Producent: Bornholms Teater

Årskort-holdere: Gratis

Sted

Rønne Theater, Gl. scene.

Pris

Billetpriser: 200 kr. voksne - 100 kr. unge under 25 år og studerende. Årskort-holdere: Gratis
Køb billet