Dato og klokkeslæt

18. november 19.30–20.35

Hvorfor mig?

En ufiltreret og livsbekræftende forestilling om kræft.

* * * * * *
”Troværdig monolog om alt det, man kommer igennem, når man får kræft.” Kulturkongen.dk

Kræft rammer rigtig mange. Kræften ramte også skuespiller Christina Selden – og ændrede hendes liv. Forestillingen ’HVORFOR MIG?’ er baseret på Christinas egne oplevelser med sygdommen og skabt af den prisvindende dramatiker og instruktør Kamilla Wargo Brekling.

På scenen står Christina Selden. Alene, i et hav af situationer, der sætter spot på alle stadierne af sygdomsforløbet. Med en hård og alligevel opløftende og underholdende monolog fyldt med overraskende scener, følelser, fakta og oplæg til debat.
Med forestillingen sætter vi ord på alt det usigelige, der er forbundet med at få og have kræft, der er den mest hyppige dødsårsag i Danmark. Den er blevet en del af vores liv – så vi kan ligeså godt tale om den.

Medvirkende: Christina Selden
Instruktør og Dramatiker: Kamilla Wargo Brekling
Producent: Teater V

Billetpriser: 125 kr. voksne. 75 kr. unge under 25 og studerende.
Sæsonkort-holdere: Gratis.

20% af indtægterne fra ’HVORFOR MIG?’ går til Kræftens Bekæmpelse så længe forestillingen spiller.

Sted

Rønne Theater - ny scene.

Pris

125 kr. voksne. 75 kr. unge under 25 år og studerende. Sæsonkort-holdere: Gratis.
KØB billet