Johan Padan opdager Amerika
’Johan Padan opdager Amerika’ er fortællingen om en helt almindelig italiensk bonderøvs magiske rejse ombord på Christoffer Columbus skib og om opdagelsen af den nye verden.
En fantastisk, fabulerende, erotisk, satirisk og hylende morsom tour de force i Dario Fos vidunderlige verden.
Fremført af skuespiller Ernesto Piga Carbone, som tidligere bl.a. har kunnet opleves i Bornholms Teaters anmelderroste ’En dag i Helmand’ med tekst af Carsten Jensen, i monologen ’Grænsesyndrom’ samt senest i '687 km' sammen med Nils P. Munk.
Forestillingen er produceret af Bornholms Teater og anbefales til alle over 14 år.
Stykket er skabt af Dario Fo, som er en højt anerkendt, elsket - og af adskillige magthavere også hadet – italiensk instruktør, dramatiker og skuespiller. Fo har skrevet over 50 teaterforestillinger og modtog Nobels Litteratur-pris i 1997.
Oversættelse ved Bent Holm. Teaterforlaget Nordiska ApS.
Pressen skrev om 'Johan Padan opdager Amerika':
5 stjerner i Teateravisen
Den mindste, mest enkle form for teater, en person og en tekst, kan vise sig at rumme store oplevelser. Alt, der skal til, er en fremragende dramatiker med noget på hjerte og en dygtig skuespiller med masser af mod og dramatisk overskud.
Forestillingen 'Johan Padan opdager Amerika' har begge dele.
4 stjerner i Kulturkupeen
På Bornholms Teater brillerer Ernsto Piga Carbone (...) Og selv om Ernesto Piga Carbone står i et tomt rum, i moderne tøj, sort sweater og stramme bukser, er vi hurtigt tilbage i middelalderen med kraftige associationer til ikke mindst den nederlandske maler Pieter Bruegel den ældres billedverden.
Skuespiller: Ernesto Piga Carbone
Iscenesættelse: Jens Svane Boutrup
Oversættelse: Bent Holm
Produceret af: Bornholms Teater
Turnéoplysninger:
Aldersgruppe: fra 14 år og op.
Varighed: Ca. 90 minutter inkl. pause.
Rumkrav: 4 x 3 x 2,5 m (BxDxH + publikumsplads).
Mørklægning: Ja, helst.
Turnéperiode: På forespørgsel.
Pris:
6.400,- kr. ex. moms v. 80 tilskuere.
9.600,- kr. ex. moms v. 120 tilskuere.
Forestillingen er refusionsberettiget (hvilket reducerer prisen med ca. 50% for kommunale institutioner).