Find vej og få hjælp
Pladser og kategorier
Rønne Theater er bedst kendt for den fine gamle scene og sal, hvor der kan sidde op til 306 personer. Men teatret råder over hele fire andre scener, der kan bruges til forskellige typer arrangementer og forestillinger. Scenerne er følgende:
Gl. scene - den største sal på Rønne Theater med plads til op til 306 personer. Ofte spilles der dog med udvidet scenegulv, hvor fx orkesterpladserne og de bagerste balkonpladser bliver sløjfet, og så mindskes kapaciteten til ca. 250-260 personer.
Ny scene - en blackbox i sidebygningen fra 2010, med kapacitet til ca. 45 personer. Kan mørklægges.
Loftscenen - et lokale ovenpå cafeen, med kapacitet til ca. 50 personer. Kan mørklægges.
Caféscenen - som navnet antyder kan vi omdanne caféen til en intimscene, med plads til ca. 50 personer.
Havescenen - takket være en skydedør i tilbygningen kan Ny scene også fungere som en friluftsscene, hvor publikum er placeret i haven. Kapacitet til ca. 80 personer.
Pladserne i den gamle sal er nummererede, mens de i de øvrige sale typisk vil være unummererede.
I Rønne Theaters gamle sal er de fleste pladser kategori A, som angiver pladser med godt udsyn.
Kategori B og C er pladser som f.eks. ”søjlepladser” og 2. række sidebalkon, hvor udsynet ikke altid er optimalt.
Se salsoversigten over Rønne Theater gl. scene via linket HER!
Find vej og parkér
Rønne Theater ligger i Teaterstæde 2 i Rønnes gamle bydel. Hovedindgangen vender ud imod Østergade.
Der er kun et begrænset antal parkeringspladser i selve teaterområdet.
Der henvises derfor til parkeringspladser på og i nærheden af St. Torv, der ligger mindre end 5 min. gang fra teatret, på Kirkepladsen og Teaterpladsen bag Teaterstræde.
Det er forbudt at parkere i Teaterstræde og i den private parkeringsgård i Teaterstræde overfor teatret.
Se den præcise placering HER
Handicapforhold i Rønne Theater
Kørestolsbrugere:
Rønne Theaters gamle scene er af brandhensyn kun godkendt til 2 kørestole i teatersalen under forestillingerne. Kørestolsbrugere bedes derfor venligst oplyse om deres behov for særplacering ved billetbestillingen - i modsat fald kan man risikere, at bestillingen bliver annulleret.
Brandmyndighederne kræver desuden, at kørestolsbrugere er ledsaget af en hjælper. Gæster i kørestol vil blive placeret ud for 1. række i 2. parket.
På ny scene er der kun én kørestolsplads. Også her bedes man derfor oplyse om behov ved billetbestilling.
Adgang til teatret i kørestol foregår i vognporten mod Østergade, hvor der er indrettet kørestolslifte. En lift ud imod gården gør det også muligt for kørestolsbrugere at få adgang til gårdhaven og den nye sal.
Rønne Theater har handicaptoilet i stueetagen, placeret i den såkaldte stengang til højre for indgangen til salen/Gl. scene.
Har man et handicap, der kræver ledsager, kan ledsageren få fribillet til alle forestillinger på Rønne Theater.
For at opnå ledsagerrabatten skal man have et ledsagerkort/medlemskort fra Dansk Blindesamfund eller være kørestolsbruger.
Billetter til den handicappede og ledsager kan kun købes i Rønne Theaters Billetsalg mod fremvisning af ledsagerkort/medlemskort fra Dansk Blindesamfund eller som kørestolsbruger.
Teleslynge:
Der er installeret teleslynge i teatersalen. Teleslyngen vil være aktiveret under forestillingerne. Rønne Theaters personale vil være behjælpeligt ved eventuelle spørgsmål.
Hvis du oplever problemer med teleslyngen, bedes du give besked til teatrets personale, så vi kan foretage udbedring, såfremt det er muligt. Start dog med at tjekke høreapparatets indstillinger, da det ofte er dér problemet er lokaliseret.
Hæng ud i Teatercafeen
Rønne Theater har en Teatercafé, som er åben i forbindelse med alle forestillinger. Cafeen åbner senest 1 time inden forestillingsstart, og har også åbent i pausen.
Der kan købes øl, vin, drinks, Irish Coffee, vand, kaffe og the samt chokolade og snacks til rimelige priser. I sommerhalvåret vil der være adgang til gårdhaven, så man kan nyde sine indkøb ved bordene i haven.
OBS: For at undgå kø tilrådes det, at man bestiller sine drikkevarer inden forestillingen starter - eller allerede når man afhenter billetterne. Så undgår man barkøen, og drikkevarerne står klar inden forestillingen går i gang, eller i pausen, afhængigt af hvad man foretrækker.
Se listen over hvad cafeen sælger HER
Der kan betales med kontanter, Dankort/Visa eller MobilePay.
Rygning
Rygning er forbudt indendørs på Rønne Theater.
Der må ryges i Teaterstræde eller i gårdhaven, hvor der også er en lille pavillon, så man kan stå i tørvejr på våde dage.
Overnatning
Leder I efter sommerhus udlejning, kan I finde det hos Campaya, som også giver gode tips til efterårsferien på andre destinationer.