Sæsonprogrammet byder på 11 spændende teateroplevelser!
DOWNLOAD Sæsonprogram 2022-23.
Programmet for sæson 2022-23 rummer hele 11 forestillinger og består af både egenproduktioner og eksterne forestillinger fra turnerende teatre - med egenproduktionen 'SNE' og Malmö Operaens 'La bohéme' som de helt store trækplastre!
To af forestillingerne er gratis for alle, mens der skal betales særskilt billet til 'La bohéme' - her får man dog 50 kr. rabat med et sæsonkort.
Sæsonen åbner 20. august med egenproduktionen 'SNE', om dengang i 2010, da Bornholm blev fuldstændigt begravet af sne, og julen blev en meget anderledes oplevelse for de fleste - og derefter følger hele 10 yderligere forestillinger, der favner herlige historier for børnefamilierne, rørende skæbnehistorier om kræft og selvmord, fortællinger om grådighed og begær - samt ikke mindst en storslået Puccini-opera i form af 'La bohéme' fra Malmö Operaen!
Som nævnt er to af forestillingerne gratis for alle - som en del af en Minifestival, hvor vi deltager i fejringen af Dansk Teaters 300-års jubilæum - mens man til resten enten kan købe billetter enkeltvis, eller kan få adgang ved at købe et Sæsonkort, som giver adgang til alle forestillingerne (bortset fra operaen, som man så til gengæld får rabat til med Sæsonkortet).
Et Sæsonkort er klart den mest fordelagtige løsning, da det kun koster 450 kr. for voksne og 300 kr. for unge under 25 år og studerende - og det kan købes online HER eller i billetsalget på Rønne Theater i åbningstiden (hverdage mellem kl. 15 og 17).
En trykt udgave af Sæson-programmet kan afhentes på Rønne Theater eller et af øens biblioteker fra ca. medio maj.
Forestillingerne kan også ses under menupunktet 'Forestillinger' her på siden. Bemærk, at der skal stå 'gratis med sæsonkort' for, at det indgår i ordningen, bortset fra 'La bohéme', som man får rabat til.

